Mit navn er Asta Vilsgaard Brown, og jeg er 25 år. Jeg brænder for at lave perspektivrige, vedrørende fortællinger og dagsordenssættende nyheder, der gør læserne klogere. Jeg vil lave journalistik, som læserne kan se sig i. Som ikke bare er informerende, men som også er inkluderende. 

 

I mine øjne er journalistikken nemlig vigtigere end nogensinde. I en verden med komplekse problemstillinger og polariserede samfund vil jeg med journalistikken nuancere og skabe perspektiver. Derfor vil jeg gå til de fordybende og lange formater og de konkrete, korte og overbliksgivende nyheder med samme engagement.

 

Mine formidlingsevner bliver løbende trænet i mine studiejob. Både auditivt som oplæser og klipper på Kristeligt Dagblad, hvor jeg har modtaget professionel stemmetræning og skriftligt i mit arbejde på Børsens 'Opinion' redaktion, hvor jeg tilretter debatindlæg og redigerer og publicerer indhold på Børsens sociale medier.

​

Mine faglige nysgerrighed spænder bredt, og jeg vil lave nyheder, der kan underholde, forundre og give nye indblik i andre menneskers virkelighed og liv. Derfor har jeg også skrevet nyheder om alt fra, at partnervolden steg under coronanedlukningen, til hvordan en provokunstner har nyfortolket Irmapigen for at tage pis på Coop og deres beslutning om at lukke Irma.

 

På den anden side er jeg også meget optaget af de komplekse historier, der blotlægger strukturelle udfordringer eller fejl i vores samfund. Det kunne være produktioner, der undersøger effekten af Danmarks nye samtykkelov og de ændringer i retsplejeloven, som den har medført. Det kunne også være produktioner, der undersøger spekulationer om korruption i udenlandske adoptionsbureauer, der bortadopterer børn til Danmark - det er emner, jeg vil arbejde med som journalist.

​

Jeg er desuden af den overbevisning, at journalistikken godt må være humoristisk og skæv. Jeg mener nemlig, at humor er et middel til at gøre noget, der er svært, sårbart og komplekst håndgribeligt. En idé kunne for eksempel være en serie om, hvad mennesker med hjertesorger har gjort lige efter et breakup eller en anden livskrise. Som for eksempel at få tatoveret 'Asta Pasta' på sin fod i en brandert - et tænkt eksempel, selvfølgelig. Eller måske købe 10 skrabelodder, fordi nu kunne livet alligevel ikke blive værre? 

​

Som journalistpraktikant vil jeg gøre mig umage for at formidle uden at forsimple, at bruge mine digitale færdigheder, at tænke identifikation ind i mine produktioner og at balancere det sjove med det alvorlige. 

​

Jeg glæder mig til at møde jer.

​

​

​

​

​